Hvem er SLRTV?

SLRTV (Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer) er den landsdækkende branche- og interesseorganisation for Danmarks ikke-kommercielle lokale og regionale radio- og TV-stationer.

Foreningen samler langt størstedelen af de ikke-kommercielle radio- og TV-medier i Danmark og fungerer som deres fælles talerør over for myndigheder, politikere og øvrige aktører på medieområdet.

Vores formål og arbejdsområder

SLRTV arbejder for at sikre de bedste vilkår for lokale Radio- og TV-stationers virke og udkomme i Danmark.

Vi varetager medlemmernes interesser gennem:

  • Mediepolitisk interessevaretagelse.
  • Dialog med Folketinget, ministerier og myndigheder.
  • Høringssvar på lovgivning og reguleringer af betydning for medlemmerne.
  • Forhandling med rettighedsorganisationer som Koda og Gramex.
  • Medlemsrådgivning og vidensbank i.f.t. gældende lovgivning, bekendtgørelser, tilsynssager m.v.
  • Udstedelse af pressekort og øvrige medlemsservices.

SLRTV samarbejder blandt andet med:

  • Radio- og tvnævnet
  • Slots- og Kulturstyrelsen
  • Kulturministeriet
  • Folketingets Kulturudvalg
  • Medieordførere og politikere i øvrigt
  • Koda
  • Gramex
  • Danske Medier
  • Folkeoplysningsudvalget
  • DR
  • TV 2-regionerne
  • Andre organisationer og foreninger

Hvorfor er lokalradio og lokal-TV vigtige?

Lokalradio og LokalTV udgør en væsentlig, unik og essentiel del af Danmarks demokratiske infrastruktur.

Lokalradio og LokalTV udfylder en særlig rolle ift. civilsamfundet og lokalområder, hvor både  landsdækkende og regional journalistisk dækning og interesse er begrænset.

Stationerne dækker bl.a. byrådsmøder, lokalvalg, borgermøder, foreningsliv og kulturelle begivenheder, som sjældent eller ligefrem aldrig dækkes af andre medier. Samtidig sikrer de, at borgere i hele landet har adgang til lokale nyheder, debatter og fællesskaber. Ofte også med direkte adgang for borgerne i form af public acess, hvor borgerne kan bidrage med lokalt indhold.

De ikke-kommercielle lokale Radio- og TV-stationer har igennem foreningsstrukturen og frivillighed skabt lokale medieværksteder, hvor der er stor grobund for dannelse og udvikling af kommunikationskompetencer. Vi er det eneste sted i samfundet, hvor borgerne under frie og rummelige forhold kan udtrykke sig, og få udgivet originale medieprodukter på en officiel lokal platform, uden økonomiske omkostninger. Vi har derfor en unik rolle som både inkluderer borgere i et fællesskab, men endvidere også udvikler talent og kompetencer, som historisk har vist sig at være til gavn for andre medier.

Lokalradio og LokalTV er dansk kultur leveret lokalt, billigt og med høj tillid og distribueret på en pålidelig og reguleret platform/infrastruktur.

Lad os tage en snak

Har du spørgsmål til SLRTV, medlemskab eller de muligheder, vi tilbyder? Vi står klar til at hjælpe og rådgive dig om alt fra medlemsfordele og rettigheder til de rammevilkår, der påvirker lokale radio- og TV-stationer.

Som medlem bliver I en del af et stærkt fællesskab, der arbejder for at skabe bedre vilkår og en stærkere stemme for lokale medier i Danmark.

Kontakt os i dag, og hør mere om, hvordan SLRTV kan hjælpe jer.

Henvendelser besvares inden for to hverdage.